"Vinkelhuse" er beliggende i Tårnby kommune ved Englandsvej 309 og har postadresse Vinkelhuse 1-53, 2770 Kastrup. Ejendommen har 389 lejligheder fordelt på flere forskellige boligtyper og størrelser - se menu lejlighedstyper - og er bygget i 1963 af Postfunktionærernes AndelsBoligforening som et tilbud til deres medlemmer. Nu kan alle som har været opnoteret få en lejlighed i Vinkelhuse efter reglerne.
Vinkelhuse har flere klubber, blandt andet en billardkklub, hobbyklub og sangforening, se menu klubber.
I forbindelse med etableringen af motorvejen og togforbindelse til lufthavnen og Sverige, har ejendommen afgivet nogle større arealer, og resultater er suverænt lækkert, men flotte parker på hver side af bebyggelsen.
Der er også etableret aflåste fælles garager, nye legepladser samt der netop nu er en større renovering igang med udskiftning af faldstammer, vandrør og ventilation og modernisering af badeværelser.
Brug menuen øverst til at læse mere om denne skønne ejendom.
En boligforening med mange beboere er et miniaturesamfund. Man bliver mere eller mindre afhængig af hinanden - man bliver fælles om mange ting – og derfor er det naturligt at opstille visse regler for at medvirke til at skabe et godt klima i bebyggelsen.
Vi beder jer huske, at disse regler er fastsat for at beskytte både jer og bebyggelsen.
Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.
Reglerne skal samtidig være et led i bestræbelserne på at skabe et godt miljø for beboerne, holde bebyggelsen og friarealerne i pæn stand og dermed vedligeholdelsesomkostningerne lavest mulig.
I den forbindelse vil det være af stor betydning, at forældre husker at vejlede deres børn, samt at foregå dem med et godt eksempel.
Det er beboerne selv, der, gennem huslejen, skal betale istandsættelsen af det, der ødelægges.
|