Ny side1 Ny side2 Ny side3 Vinkelhuse.dk Ny side1 Ny side2
Vinkelhuse.dk
Ny side1
Ny side1 Ny side2
 Sidste nyt:
 Antal: 7 i valgte kategori.
Ejendomsrenovering
26-10-2020
Oktober 2020
 
VINKELHUSE SKAL RENOVERES OG GØRES BÆREDYGTIG
 
Kære beboer
 
Til november starter en stor kortlægning af, hvordan Vinkelhuse kan blive en mere bæredygtig boligafdeling
til gavn for alle beboerne.
 
Kortlægningen inkluderer både de nødvendige renoveringer af tag og altaner, men også nye forslag, der skal
gøre boligerne og de grønne nærområder mere attraktive at bo i både nu og om 30 år.
 
Analysen og kortlægningen skal resultere i 2-3 forskellige udviklingsforslag, der bliver præsenteret for alle på
et ekstraordinært afdelingsmede i august 2021.
 
Det er det anerkendte rådgiverfirma COWI, der skal stå for kortlægningen af hele afdelingens muligheder og
potentiale. Det er PAB s bestyrelse, der har tilbudt at betale for den omfattende kortlægning. Kortlægningen
vil undervejs blive fulgt tæt af en styregruppe bestående af medlemmer fra PAB og FA09.
 
Bæredygtigt inde og ude
 
Hos PAB og FA09 arbejder vi for bæredygtighed i vores lejligheder og bygninger. Der har tidligere været
fremlagt et forslag om renovering/udskiftning af altaner. Det arbejde vil naturligvis indgå i de forslag, som
rådgiverne udarbejder. Samtidig har det vist sig, at der også indenfor de kommende år er behov for en større
tagrenovering. Derfor mener vi, at de kommende renoveringsbehov er en oplagt mulighed for at
gennemscreene hele afdelingen for muligheder for at indarbejde bæredygtige og grønne tiltag i en samlet
vurdering. Det undersøges i kortlægningen hvorvidt der kan søges tilskud hos Landsbyggefonden.
 
Vi glæder os meget til at præsentere jer alle for forslagene ved afdelingsmødet i august 2021.
 
I modtager en invitation med dato og tid i god tid inden.
 
Har du spørgsmål?
 
Hvis du har gode ideer eller spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Formanden Børge Stendersø
eller sende en mail på vinkelhuse@vinkelhuse.dk
 
Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen
РАВ.
Ladestandere i Vinkelhuse
10-09-2020
 
Nem oprettelse og gode priser.
 
De 37 nye ladestandere i PAB er ved at blive installeret. Vi håber, at i med el-bil/hybridbil bliver glade for at
kunne lade bilen op tæt på jeres hjem.
 
Vil du benytte dig af ladestanderne, skal du oprettes som kunde hos leveranderen Sperto.
Send navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt boligforening til info@sperto.dk
 
Herefter modtager du dit gratis Sperto-kort, som skal "swipes" på ladestanderen for at starte og afslutte opladning.
 
Kortet kan også bruges i alle offentlige Sperto-ladestandere. 
 
Vær opmærksom på, at der kan være andre priser og særlige takster, bl.a. i Københavns Lufthavns hurtigladere. Prisen kan som oftest ses i displayet og vil max. være kr. 3,5/kWh.
 
 
Priser og vilkår.
 
Gratis oprettelse (du modtager et Sperto-kort).
 
Kortet skal "swipes" på ladestanderen ved start/slut.
 
Intet abonnement.
 
Rekordlav pris i PABs ladestandere - kr. 2,00/kWh.
 
Kortet kan anvendes på alle offentlige Sperto-ladere.
 
Prisen på offentlige ladestandere kan ses i displayet.
 
Minimumsforbrug på kr. 100 pr. md.
 
Bindingsperiode på 6. mdr.
 
*Der tages forbehold for prisjusteringer.
 
Har du spørgsmål, kontakt din afdelingsbestyrelse eller se mere information på www.sperto.dk
Afdelingsmøde 2020 AFLYST
19-08-2020
19. august 2020
 
Årets ordinære afdelingsmøde i PAB afd. 6
 
Vinkelhuse er aflyst pga. COVID-19
 
Kære beboer
 
Vi er i en helt særlig situation grundet COVID-19. Under normale omstændigheder ville vi i denne
tid udsende en indkaldelse til årets ordinære afdelingsmøde.
 
Med baggrund i at det ikke vil være muligt at afholde årets afdelingsmøde på betryggende vis, der
hvor mødet plejer at blive afholdt, har organisationsbestyrelsen besluttet at aflyse afdelingsmødet
i din afdeling.
 
Budget og valgperiode for afd. 6 Vinkelhuse
 
Afdelingsbestyrelsen har sammen med administrationen udarbejdet et budget for 2021 med en
huslejestigning på 0,54%.
 
Budgettet vil blive behandlet og endeligt godkendt af organisationsbestyrelsen på deres næste
møde og huslejestigningen vil blive varslet med 3 måneder til 1. januar 2021.
 
Budgettet vil snarest muligt være tilgængeligt på Beboerweb på adressen www.fa09.dk/log-paa
vælg knappen "Beboer", Det vil også være muligt at få printet en kopi af budgettet ved henvendelse
på ejendomskontoret.
 
Afdelingsbestyrelsens valgperiode vil blive forlænget med et år.
 
Med ønsket om en god sensommer.
 
På vegne af organisationsbestyrelsen,
 
Afdelingsbestyrelsen
 
Etablering af ladestandere
17-07-2020

Til beboerne Vinkelhuse 1-13

Etablering af ladestandere til elbiler
 
På grund af etablering af ladestandere til elbiler, vil
det ikke være tilladt at parkere på det opmærkede
område på parkeringspladsen i perioden:
 
Mandag den 20. juli fra kl 07:00 til fredag den 24. juli  kl. 15:00.
 
Med venlig hilsen
 
Søren
 
Ejendomskontoret
Renoveringssag
17-07-2020
Kære beboere i Vinkelhuse
 
Sommeren er nu over os og vi kan lægge et meget anderledes forår bag os. Vi lovede jer at vende
tilbage når der var nyt om vores renoveringssag så her er en lille opdatering.
 
Som flere af jer sikkert har hørt i medierne, er der indgået en ny grøn boligaftale 2020, hvor Lands-
byggefonden får tilført flere midler, der blandt andet skal sikre en grønnere almen sektor.
 
Grundet Covid-19 situationen har det ikke været muligt at finde en rådgiver her inden sommerfe-
rien. Vi forventer dog at have en rådgiver på plads i løbet af august/september. Rådgiveren skal
hjælpe os med at få udarbejdet et projekt der kan forelægges for beboerne inden det fremsendes
til Tårnby Kommune.
 
 Vi vil samtidig undersøge muligheden for støtte i Landsbyggefonden, herun-
der til grønne tiltag med energibesparende effekter.
 
Med ønsket om en rigtig god sommer
 
Afdelingsbestyrelsen
Servicebesked fra ejendomskontoret
02-06-2020
Kære beboere i Vinkelhuse.
 
Blot en servicemeddelelse. 
 
Vi er tilbage til almindelige kontortider igen.
 
Telefonisk henvendelse 8-8:30 og personlig henvendelse 8.30-9.00. 
 
Ved personlig henvendelse, bemærk dog venligst afstandsmærker i gulvet, og at der hænger håndsprit i mellemgangen der skal benyttes inden adgang til selve kontoret, og at der ophængt plexiglasplader foran skrivebordet.
 
Vi håber ikke disse tiltag virker for upersonlige og vi glæder os til atter at kunne byde jer indenfor på kontoret. 
 
Med venlig hilsen ejendomskontoret
Ting og sager i opgange
07-03-2020

Vi oplever ofte, at der i opgangene står gamle møbler, lamper og andre ting som skal smides ud. Der er flere eksempler på, at beboere har sat ting som skulle smides ud fredag eftermiddag, og disse ting bliver således først fjernet mandag, når ejendomsfunktionærerne igen møder på job.

Jævnfør husordnen er det ikke tilladt, og ønsker en beboer at få fjernet større ting, skal man indgå aftale med ejendomsmesteren.